Vores historie
Brandet Christina Koch har eksisteret siden 1999. 11 år med butik i hjertet af København, siden hen med Studio i Kongens Lyngby og nu med butik i Charlottenlund.
Christina Koch står for kvalitet, god pasform og dansk produktion på egen systue. Materialerne henter vi hjem hovedsageligt fra Italien. Uld og silkestoffer bliver specialprintet og bestilt i mindre mængder, med omtanke. Vi er særligt kendte for vores feminine bindejakke. Men i øvrigt for vores enkle feminine udtryk, print på silke og uld og for vores altid mange farver.
Det helt særlige hos os er, at vi arbejder efter princippet made-to-order. Du kan vælge den model du ønsker og herefter vælge det print/farve du ønsker modellen op-syet i. På denne måde har du mange muligheder at vælge imellem. Herefter bliver din bestilling klippet og syet på vores systue i Charlottenlund. Du kan til en hver tid bestille et udvalg af stofprøver, så du er sikker på at farven passer til din garderobe.